De fleste kæledyrsejere kender rutinen ud og ind. Hunden skal luftes til faste tider, katten skal have mad med jævne mellemrum, og det årlige dyrlægetjek står markeret i kalenderen længe før, det bliver aktuelt. Det er en imponerende disciplin, mange mennesker udviser over for deres dyr, men den samme grundighed gælder sjældent ejeren selv. Netop den kontrast er interessant, og det er blandt andet et tema, der går igen hos betterman.dk, viden om mænds krop og sundhed, hvor pointen ofte er, at vi generelt er bedre til at passe på andre end på os selv.

Faste rutiner giver dyret tryghed

En stor del af det at have et kæledyr handler om forudsigelighed. Dyr trives med faste tider for mad, motion og søvn, og de fleste ejere lægger en ære i at overholde disse rutiner konsekvent, selv når hverdagen i øvrigt er presset. Den samme forudsigelighed er faktisk lige så vigtig for mennesker, men her tillader vi os langt oftere at springe over, hvis kalenderen bliver for fyldt, selvom kroppen egentlig reagerer positivt på nøjagtig den samme form for struktur som kæledyret gør.

Dyrlægebesøg kommer aldrig bag i køen

Et årligt tjek hos dyrlægen bliver sjældent udsat, uanset hvor travlt ejeren har. De fleste vil beskrive det som en selvfølgelig del af ansvaret ved at have et dyr, og et signal på god forebyggelse fremfor kun at reagere, når noget allerede er galt. Det er værd at spørge sig selv, hvornår man sidst anlagde samme tilgang til sit eget helbred, i stedet for kun at kontakte lægen, når et problem allerede føles akut og svært at ignorere.

Motion som en fast del af hverdagen, men kun for dyret

Hundeejere kommer typisk ud og gå flere gange dagligt, uanset vejr og humør, fordi hunden simpelthen har brug for det. Ironisk nok betyder den samme gåtur ofte også godt for ejerens egen kondition og mentale overskud, uden at det nødvendigvis er hovedformålet. Mange hundeejere er derfor allerede mere fysisk aktive, end de selv lægger mærke til, netop fordi motionen er forbundet til en anden forpligtelse end deres eget helbred, hvilket i sig selv er en interessant påmindelse om, hvordan motivation ofte fungerer bedst indirekte.

Når kost og pasning er gennemtænkt for dyret, men ikke for ejeren

Mange kæledyrsejere lægger stor vægt på at vælge den rette kost og de rette tilskud til deres dyr, ofte efter grundig research af ingredienser og næringsindhold. Den samme omhu går sjældent igen, når det handler om ejerens egen kost, hvor travlhed og bekvemmelighed ofte vinder over eftertanke. Det er en påmindelse om, at viden om, hvad der er sundt, sagtens findes hos os selv, den bliver bare ikke altid brugt på os selv, selv om researchevnen tydeligvis er til stede.

Alderdom og forebyggelse hos dyret versus mennesket

Mange kæledyrsejere er også opmærksomme på, hvordan pasning og kost bør justeres, efterhånden som dyret bliver ældre, og tilpasser rutinen løbende for at undgå slidgigt og andre aldersrelaterede problemer. Den samme tankegang anvendes sjældent på os selv, selvom kroppen ligeledes ændrer behov med alderen. At tænke forebyggende i takt med egen alder, ligesom man gør det for et ældre kæledyr, kunne spare mange mænd for unødige helbredsproblemer senere i livet, i stedet for at reagere først, når et problem er blevet svært at overse.

Observation som styrke, der kan bruges på sig selv

Erfarne kæledyrsejere er ofte skarpe til at lægge mærke til små ændringer i deres dyrs adfærd, appetit eller energiniveau, længe før det bliver et tydeligt problem. Den samme evne til at observere og reagere tidligt bruges sjældent på ens egen krop, hvor små forandringer let bliver overset eller bortforklaret. At overføre den samme opmærksomhed til sig selv, som man allerede har for sit dyr, kræver ikke nye evner, blot at man vælger at bruge dem i begge retninger.

At give sig selv samme omsorg som sit dyr

Pointen er ikke, at man skal elske sit kæledyr mindre eller passe mindre på det. Den er snarere, at den omsorg, struktur og forebyggende tankegang, de fleste kæledyrsejere allerede udviser over for deres dyr, sagtens kan overføres til dem selv. Et fast lægetjek, regelmæssig motion og bevidste kostvalg er lige så meningsfulde for en mand som for den hund eller kat, han passer på hver dag.